I dag er det kyndelmisse – det er den 2. februar og i dag bliver en del af de lys der skal brændes i kirken velsignet, Alle der er med til messen får et lys . der bliver tændt under messen.
Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel kristen helligdag, der falder hvert år den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt forKjørmes Knud. Kyndelmisse er også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel = candelarum, altså lys og missa altså messe. Det er dagen, hvor det markeres, at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. At det lige sker denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage, siden Jesus blev født.
Det var derfor tid til, at hans mor, Jomfru Maria, kunne fremstilles i templet (Luk. 2,22-40), så hun kunne gennemgå den traditionelle renselse. Lysfesten er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark.
Med helligdagsreformen af 1770 blev kyndelmisse sammen med 10 andre helligdage, blandt andet 3. juledag, 3. påskedag, Skt. Hans Dag, Vor Frue Dag, afskaffet. Selv om kyndelmisse i over 200 år derfor ikke har haft en officiel status som helligdag, er der i disse år en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, evt forbundet med dåb af kommende konfirmander. Ved kyndelmisse afholdtes Kjørmes-gilde, traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der spistes en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris for at sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også sikre god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme. F.eks. hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. man sagde også, at Skt. Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme, idet dagen regnes for årets koldeste. En tommelfingerregel for bønder var, at de skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.