Jeg har altid kæmpet.
Jeg har altid klaret mig selv.
Jeg er blevet en ekspert
i at kæmpe – overleve.
Jeg kan.
Jeg er også den lille ubeskyttede pige.
Kvinden der har brug
for opmærksomhed.
Kvinden der har bug for,
at være svag.
Jeg har brug for trøst – opmuntring,
bekræftelse – anerkendelse.
Jeg er en sammen sat person.
Men jeg er ikke uden personlighed.
Jeg er pigen – kvinden.
Jeg er den følsomme – den generte.
Den der klare situationen –
den bedrøvede.
Den ensomme – der oplever ensomheden, forkastelsen, anerledesheden,
Jeg er kvinden – der er sammen sat.
kvinden der er,
bliver væk – gemmer sig.
Jeg er pigen der er.
Men ikke hører til.
Jeg er speciel – jeg er mig.
Men jeg har en vilje,
en stædighed,
en kampvilje.
Jeg er.
Men jeg har også brug for trøst.
Jeg er personen – der skifter,
til dyb fortvivlelse,
til sejr – til en vinder.
Jeg er den, der klare situationen –
til den usikre – følsomme – kvinde.
Der oplever svigt – fortabelse.
Jeg er sammensat kompliceret.
Jeg er fortvivlet – modløs.
Jeg er personen med overblik.
Den målrette – den udfarende.
Kvinden med omtanke – medfølelse.
Jeg er pigen med de udstrakte arme.
Jeg er kvinden der lukker sig inde.
Kvinden der er i møde kommende –
kvinden der lukker i.
25 september 1995 skrevet af
Ellen – Margrethe Laugesen