Der bobler en glæder, ud fra mit indre,
jeg er Guds´ elskede datter.
Gud er gartneren, der med tålmodighed
ser på mig.
Jeg er planten der bliver passet og plejet.
Jeg bliver passet med en kærlighed,
nænsomhed i et tempo,
der passer mig.
Jeg er kendt af Gud –
Han har altid været hos mig.
Taget mig i hånden, vist mig –
kom se – åbnet mine øjne –
mine øre – givet tryghed – tillid.
Du skal ikke være bange –
jeg er hos dig.
Når minderne gør for ondt.
Når livet er for smertefuldt.
Guds ønske til sit barn.
Du skal forstå min kærlighed.
Forstå – erfare – jeg er vennen,
der ikke svigter – forlader dig.
Jeg er den trofaste, mit barn.
Du er min øjesten.
Jeg er fyldt af en indre glæde –
en taknemmelighed, Gud fandt mig.
Jeg er set af Ham,
tegnet i Hans hænder.
Hans øjne ser mig altid.
Skrevet af Ellen – Margrethe Laugesen
November 2006