Kærligt tilbageblik i slutningen på en retræte

En gave fra Gud

Den største gave jeg fik var Guds kærlighed – En gave der er tilpasset mig  Gud i naturen. Jeg sidder ved sundet lytter til bølgernes brusen . Kikker ud over vandet det åbne Sund. Tankerne går tilbage til min elskede bror.

Du er hos mig Gud minder dukker  op, du er her stadig. Gud er min trofaste ven – Gud er min tryghed – Gud er min livsledsager – Gud forstår mig når jeg er kompliceret,hed

Om natten når jeg kikker ud af vinduet, er du der stadig, Jeg ser månen – alle stjernerne er drysset ud over himmelen og du er her.

Du er der når sorgen – sagnet – smerten banker på – du er der når tårerne trænger sig på. Du er der når minderne dukker op, viser mig når tankerne er forvrænget,

Jesus du er kærlighed – du er min hyrde – der leder mig til tryg – du viser mig nænsomt hvor jeg skal bede om tilgivelse. du viser når vreden blokere for din kærlighed – du hjælper mig ind i din fred.

Du er med mig i haven – du åbner mine øjne og viser mig hvad du har skabt. Regndråberne – svampe – mos – vindens hvirvlen i de vidsne blade – . du står der majestætisk og spejder ud over haven – du er gartneren – der passer hver enkelt plante. Du passer mig – giver mig gødning – du passer mig med tålmodighed.

Du har masser af tid – tid til at vente på at jeg er klar – til at se nærmere på min familie – min mor og far min opvækst.

Du åbner mit hjerte, så din kærlighed kan istedet for min vrede, du åbner nænsomt spørger først . du viser – du forbereder mig på næste skridt. Du lover jeg går sammen med dig. Jeg er hos dig bliv ikke bange.

Du trænger dig ikke på, venter til jeg siger kom. Jeg er parat, jeg kan nu – sammen med dig. Kom og fyld mit tomrum med din kærlighed. Du står med åbner afventenende arme, du invitere kom til mig – i min fagn. Kom tag bolig hos mig. Hvil i mine grønne enge, hent kraft til dagen. Find trøst i mit fader hjerte. En rasteplads i hverdagens mylder og stress.

november 2006 Ellen – Margrethe Laugesen