Ratzinger beholder sit pavelige navn

Joseph Ratzinger vil også fremover blive tituleret “Deres Hellighed” og bære titlen “Pave Emeritus” efter hans abdikation. Han vil være iklædt en enkel hvid soutane, men ikke længere de genkendelige røde pavelige sko.

Han vil bibeholde sit pavelige navn, når han abdicerer klokken otte om aftenen den 28. februar; han vil fortsat hedde Benedikt XVI og tituleres ”Deres Hellighed”, og hans titel vil herefter være ”Pave Emeritus” eller ”Biskop emeritus af Rom”.

På en pressekonference i dag oplyste Vatikanets talsmand, Federico Lombardi S.J., at Joseph Ratzinger fremover vil bære en ”enkelt hvid” pavelig soutane, dog uden ‘mozzetta’, skulderkappen. Talsmanden oplyste også, at Ratzinger fremover ikke vil gå i de velkendte røde pavelige sko. ”Paven har også et brunt par”, oplyste Lombardi, ”og han er især glad for et par sko, som han modtog som gave i Leon under hans rejse til Mexico i 2012”.

Klokken otte torsdag aften vil Benedikts pavering blive destrueret. Han vil dog fortsat bære ring, men altså ikke længere ‘Fiskerens ring’ 

Dekanen for kardinalkollegiet, Angelo Sodano, vil den 1. marts lede det første generalkongregationsmøde; det betyder, at det første egentlige kongregationsmøde tidligst vil blive holdt den 4. marts. Datoen for konklavet vil først blive offentliggjort i næste uge.

 

 Dette er lånt fra katolsk. dk