Englevinge

  Kunstneren Maja Lisa Engelhard

Englevingen blev indviet i Pinsen 2008 er den første glasmosaik Maja Lisa fremstiller til Sct. Mariæ  den katolske kirke på Frederiksberg – der er sogne og klosterkirke.

ENGLEVINGE

 

 

ENGLEVINGE

Englens form er jo først og fremmest karakteristisk ved,
at den er en menneskelignende figur med vinger.
Og hvilket vigtigt sendebud englen også er?

I Det gamle Testamente modtager Abraham besøg af tre engle
som fortæller ham om den begivenhed,
som fik hustruen Sara til at le da hun hørte
at hun skulle føde et barn, den kommende stamfader Isak.
Et andet sted i Bibelen kæmper Jakob en hel nat
med den som til sidst velsigner ham.

I Det nye Testamente bekendtgøres til Maria den kommende Frelsers fødsel
med en engel som budbringer.
Helligåndsduen er i sagens natur også en
budbringer med vinger.

Jeg har brugt denne Englens vinge og
Helligåndens vinge som mit hovedmotiv i glasmosaikken.
Dels fordi dens symbol er et glædeligt budskab,
dels fordi den hellige Liobas tanker og gerninger
blev spredt ud over Europa som blev de bragt af sted på vinger.
Den lange opadstræbende rude gemmer næsten i sin form
en vinge der bringer lyset med sig ovenfra.

Glasmosaikkens karakter er i modsætning til et
maleri på en væg eller en altertavle den, at
de belyses, mens glasmosaikken udstråler lys
ved at blive gennemlyst.

Denne transcendens ligger i sit væsen så tæt på hele symbolikken
med Kristus og Helligåndens tilstedeværelse som lys.