Påske lilijen

 

Jeg plukker 2 påskeliljer

De stod der side om side.

To blomster med afstand,

Alligevel hinanden så nær.

Den ene er Jesus.

Den anden er mig.

Jesus kender mig.

Han kender min smerte,

Han kender min ensomhed

Han kender til at være forladt, dog ikke alene.

De ser sarte og skrøbelige ud og samtidig så ranke.

De står så smukke og med en værdighed.

Som bød de Foråret Velkommen.

De stod der og lyste op.

De minder om solopgangen.

De minder om noget nyt.

De invitere til fællesskab.

Jesus står der som en stråle krans.

To liv der er smeltet sammen.

 

Skrevet af Ellen – Margrethe Laugesen

 

bispebjerg Hospital1